Baggrundsting

Mumle mumle

Sådan registrerer man isbjerge ved hjælp af satellitter og algoritmer

Man kan registrere isbjerge ved hjælp af radar-baseret satellit-teknologi og særlige computer-algoritmer, som kan identificere isbjerge i satellit-data. Den metode bruges til at registrere isbjerge omkring Grønland.

Satellittens radar-sensor har to indstillinger. Den kan både scanne havoverfladen i en fin indstilling, hvor hver pixel (?) er 10 x 10 meter og en grov indstilling, hvor hver pixel (?) er 40 x 40 meter. Satellittens indstilling afhænger af/reguleres via/…

De lyse blå områder er optaget med en opløsning på 40 x 40 meter og de mørke områder er optaget med en finere opløsning på 10 x 10 meter. De hvide flader, viser områder, der er dækket af havis.

I kystnære områder er der mange små isbjerge med en længde på mindre end 40-60 m. Her kan man se flere isbjerge i den fine opløsning end med den grove.

Der registreres kun isbjerge i åbent vand. Det er, fordi selve havisen kan skrue op og danne is, der rager op som et isbjerg. Men det flyder ikke frit som et isbjerg i åbent vand, og det er derfor heller ikke farligt for skibstrafikken.

Der er forskellige fejlkilder:

• Der kan optræde falske isbjerge under særligt vanskelige forhold, som fx situationer med meget kraftig vind

• Nogle gange kan skibe også forveksles med isbjerge.

Et isbjergskort er typisk sammensat af flere satellitoptagelser fra ESAs Sentinel-1 A og B satellitter. Disse Sentinel satellitter er ens og scanner havoverfladen ved hjælp af en avanceret radar-teknik, som hedder Synthetic Aperture Radar (SAR). SAR-teknologien kaldes også en aktiv sensor-teknologi. Det betyder, at satellitten selv udsender radar-signaler, hvorefter den måler, hvor stor en del af disse signaler, der kommer tilbage til satellitten efter at være reflekteret på jordoverfladen. Der findes også passiv måling af jordoverfladen. Det sker fx via optiske satellitter, som kan nøjes med at måle refleksion af sollyset uden selv først at sende et signal mod Jorden. SAR teknologien virker både i lys og mørke. SAR virker også under overskyede forhold, fordi, radar-signalerne også går gennem skyer. Figuren viser i grove træk, hvordan en radar-puls udsendes fra satellitten i en skrå vinkel mod havoverfladen, og hvordan den reflekteres, afhængigt af hvordan overfladen ser ud. Del C (nederst i figuren) viser, at hvis pulsen rammer et objekt, der rager markant op over havoverfladen – som fx et isbjerg eller et skib – reflekteres det meste af signalet tilbage til satellitten.

Sentinel-1 satellit SAR data er tilgængelige via EU's Copernicus programmer og udvikling af algoritmer til detektering af isbjerge er specifikt foregået i Copernicus Marine Environment Monitoring Service (CMEMS) programmet. Her er en stor mængde af oceanografiske data (inkl. koncentration af isbjerge omkring Grønland) frit tilgængelig. Se marine.copernicus.eu