Albedo

: SELVFORSTÆRKENDE TILBAGEKOBLINGS-MEKANISME PÅVIRKER KLIMAET

En særlig effekt, der har stor betydning i Arktis, hedder is-albedoeffekten, og den handler om evnen til at reflektere Solens stråler.

Jo lysere en overflade er, jo bedre er den til at reflektere solens stråler – det vil sige kaste dem tilbage til rummet. Mørke overflader som jord og åbent hav absorberer tværtimod større mængder af solenergien og opvarmer derfor jord eller hav.

Figuren viser, at solens stråler reflekteres fra lyse overflader og absorberes af mørke overflader.

Ny sne har en albedo på 80-95 %. Det betyder, at det meste af solenergien bliver reflekteret fra sneens overflade. Hav med is har en albedo på 70 %, og her reflekteres også meget af sollyset. Åbent hav er mørkt og har en albedo på kun 7 %.

Når større områder af havet ligger uden is – og bliver mørkere – så absorberer det også mere energi. Det medfører en større opvarmning, som igen får mere is til at smelte. På den måde er der sat en selvforstærkende effekt i gang. Det kalder man også en (positiv) tilbagekoblings-mekanisme. Og populært kalder man det for en lavine-effekt, fordi der i overført betydning er tale om en proces, der forstærker sig selv, ligesom når en lavine ruller ned ad en bjergside.